Importer bil fra Tyskland — papirer, plader og transporten hjem

Uden papirerne er bilen ikke en bil — den er et stykke metal, du ikke kan indregistrere. Få dem i hånden, før pengene forlader din konto:

• Zulassungsbescheinigung Teil II, den gamle Fahrzeugbrief. Det er ejerskabsdokumentet, og uden det kommer bilen ikke på danske plader. Det udleveres først ved betaling, og en sælger, der ikke har det liggende, er et rødt flag.
• Zulassungsbescheinigung Teil I, den gamle Fahrzeugschein. Registreringsdelen, der følger bilen.
• CoC-dokument (Certificate of Conformity), hvis bilen har et. Det gør synet markant lettere, fordi bilens tekniske data står sort på hvidt.
• Købsaftale eller faktura med sælgers fulde navn og adresse, bilens stelnummer og prisen. Handler du hos en forhandler, så bemærk, om prisen er oplyst med tysk moms eller efter §25a (Differenzbesteuerung) uden fradragsberettiget moms.
• Seneste HU-rapport (det tyske syn) og servicebog. De siger mere om bilen end annoncen, og de tæller med, når bilens danske værdi skal fastsættes.

Fotografér alle papirer, før de lægges i handskerummet. Skal bilen transporteres hjem, bør originalerne ikke ligge i bilen — tag dem med selv.

Der findes tre veje hjem, og valget afhænger mest af, om bilen stadig er indregistreret i Tyskland:

• Tyske korttidsplader (Kurzzeitkennzeichen). De gule korttidsplader gælder i få dage og kræver gyldigt tysk syn og en tysk forsikring for perioden. Forhandleren ordner det ofte. Du kører selv hjem — og bilen ankommer med turen på tælleren og uden at nogen har set den efter.
• Danske prøveskilte. Praktisk løsning, men prøveskilte udstedes til virksomheder, ikke til private, der køber én bil.
• Transport på autotransporter. Bilen behøver hverken plader, forsikring for turen eller at være køreklar. Det er den eneste af de tre, der også virker, når bilen er afmeldt (abgemeldet), når den ikke er køreklar, og når du ikke har lyst til at køre en ukendt bil 300 km hjem i første forsøg.

Er bilen afmeldt hos sælger — hvilket er helt normalt ved privatsalg — er transport reelt det eneste valg. En afmeldt bil har ingen plader, og så må den ikke køre på vejen i hverken Tyskland eller Danmark.

Fra grænseområdet ved Padborg, Kruså og Aabenraa er afstanden op i landet den samme, uanset hvem der kører. Her er de vejledende bånd for en almindelig personbil, regnet fra Aabenraa:

• Aabenraa–Odense: 74 km i lige linje, vejledende 1.250–1.900 kr.
• Aabenraa–Aarhus: 134 km, vejledende 1.650–2.500 kr.
• Aabenraa–Aalborg: 225 km, vejledende 2.250–3.350 kr.
• Aabenraa–København: 211 km og over Storebælt, vejledende 2.550–3.850 kr.

Bor du på Sjælland, er Storebælt det tillæg, der batter: broen lægger omkring 500 kr oven i turen for et vogntog. Fra Sønderborg er billedet det samme — 195 km til København og vejledende 2.450–3.700 kr.

Skal bilen hentes syd for grænsen, så skriv den tyske adresse direkte i opgaven. Flere transportører kører fast til Flensborg, Kiel og Hamborg. Er du i tvivl, kan du aftale med sælgeren, at bilen afleveres på dansk side ved Padborg eller Kruså, og lade transporten starte dér.

Når bilen står i Danmark, er rækkefølgen den samme hver gang, og den kan ikke byttes om:

• Toldsyn. Bilen skal synes hos en godkendt synsvirksomhed, før den kan indregistreres. Synet tjekker, at bilen lever op til danske krav — lygter, tågebaglygte, hastighedsmåler og at stelnummeret stemmer med papirerne. Mange tyske biler mangler en dansk-godkendt tågebaglygte. Det er billigt at få ordnet på forhånd og dyrt at køre om igen for.
• Værdifastsættelse og registreringsafgift. Afgiften beregnes af bilens afgiftspligtige værdi i Danmark. Enten anmelder en registreret selvanmelder-virksomhed bilen for dig, eller også anmoder du selv Motorstyrelsen om en værdifastsættelse. Det er her hovedparten af importregnestykket ligger, så regn på afgiften, før du byder på bilen — ikke bagefter.
• Moms. Køber du en brugt bil af en privatperson i et andet EU-land, betaler du ikke dansk moms. Men er bilen efter EU-reglerne ny — det vil sige under seks måneder gammel eller kørt under 6.000 km — skal der betales dansk moms af hele købesummen. Grænsen er skarp, og den koster.
• Indregistrering og plader. Når afgiften er betalt, og bilen er synet, kan den indregistreres og få nummerplader. Forsikringen skal være på plads, før pladerne udleveres.

Reglerne på området ændres jævnligt. Brug listen som rækkefølge, ikke som facit, og tjek de aktuelle satser og krav hos Motorstyrelsen, inden du handler.

De fejl, der koster penge ved tysk bilimport, er de samme hver gang:

• Pengene blev betalt, før Teil II lå på bordet. Betal aldrig fuldt beløb uden ejerskabsdokumentet i hånden.
• Afgiften blev regnet efter købet. Den danske registreringsafgift kan overstige bilens tyske pris. Regn på den først.
• Bilen blev kørt hjem uden at være set efter. Du har ingen dansk garanti på en privat handel over grænsen, og en fejl opdaget på motorvejen ved Kolding er dyrere end en transport.
• Stelnummeret blev ikke tjekket mod papirerne. Gør det på stedet — nummeret står på papirerne, i forruden og typisk i dørkarmen.
• Ingen dokumentation af standen ved overdragelsen. Tag billeder hele vejen rundt om bilen, før den bliver læsset. Så ved du, hvilke skader der var på bilen i Tyskland, og hvilke der ikke var.

Opret opgaven med sælgerens adresse som afhentningssted og din egen — eller dit værksteds — som leveringssted. Skriv, om bilen er afmeldt, om den kan køre ved egen kraft, og hvem der udleverer nøglerne i den anden ende.

Derefter byder autotransportører med ledig plads på strækningen. Buddene er forseglede, så de konkurrerer om turen uden at kunne se hinandens priser, og du vælger selv det, der passer på pris og dato.

En praktisk detalje: aftal med sælgeren, at bilen står klar og tilgængelig i et tidsrum, ikke på et klokkeslæt. En transportør, der skal nordpå med fire biler, planlægger ruten efter, hvem der er klar — og fleksibilitet er det, der giver de skarpe bud.